Hvis du vil fremleje dit værelse, skal det ske gennem UBS Bolig. Al anden fremleje betragtes som misligholdelse af beboerens lejeaftale, og vil medføre ophævelse heraf i medfør af lejelovens bestemmelser.
Betingelserne for at fremleje dit værelse, er, at du som led i det studie skal på eksempelvis udveksling eller praktikophold. Man kan maks fremleje for ét år ad gangen.
For at et værelse kan fremlejes skal fremlejetageren opfylde de til enhver tid gældende regler for optagelse på Kollegiet. Fremlejetager skal desuden i hele fremlejeperioden til enhver tid kunne dokumentere studieaktivitet.
Kontakt UBS Bolig, hvis du ønsker at fremleje.